Førstehjælp
| |
| Generelt | Tilskadekomne anbringes i frisk luft. Ved vejrtrækningsstop gives kunstigt åndedræt. Bevidstløse med bevaret vejrtrækning lejres i stabilt sideleje og holdes varme. Ethvert forsøg på at fremkalde opkastning og indgivelse af væske til bevidstløse undlades. Ved bevidstheds- eller kredsløbspåvirkning gives oxygenbehandling. |
| Indånding | Ikke-bevidstløse personer lejres varmt og bekvemt halvsiddende. Lægehjælp. |
| Hud | Forurenet beklædning samt smykker og ure fjernes hurtigt. Forurenet hud skylles længe og grundigt med vand, efterfulgt af sæbevask. Herefter skylning med vand. Lægehjælp. |
| Øjne | Skyl straks med vand og fortsæt, indtil læge overtager behandlingen. Spil øjet grundigt op. Fjern kontaktlinser. |
| Indtagelse | Skyl munden med vand og giv vand til ikke-bevidstløse personer. Lægehjælp. |
| Forslag til læge | Stoffet fremkalder umiddelbart smerter og inflammation.
Stoffet omdannes til syre, der forårsager koagulation af vævsproteiner og giver en syreætsning.
Arsen påvirker cellemetabolismen ved at hæmme svovlholdige enzymer.
Ved forgiftning kan gives dimercaptoravsyre (DMSA), der virker som antidot ved at kompleksbinde arsen. Komplekset udskilles renalt. Ved påvirket nyrefunktion må behandlingen suppleres med plasmaferese. Dosis DMSA til voksne og børn: 10 mg per kg legemsvægt hver 8. time i 5 døgn, eventuelt længere afhængig af blodkoncentration og urinudskillelse. Ved behandling ud over 5 døgn reduceres dosis til 10 mg per kg legemsvægt hver 12. time. Dimercaptopropansulfonat (DMPS) kan anvendes i stedet. Efter systemisk forgiftning er der fare for hæmolyse, hjerte-, lever- og nyrepåvirkning. Efter indånding er der fare for akut lungeødem. Ved udtalte symptomer fra luftvejene kan glukokortikoid og bronkodilatator gives ved inhalation. Efter indtagelse bør ventrikelaspiration overvejes. Hudlæsioner behandles, efter rensning, som brandsår.
Ved brand dannes arsentrioxid og hydrogenchlorid: Cave: Lungeødem. |
